Oplæring

Mine kolleger kan ikke forstå, hvorfor jeg haft et permanent smil smørret tværs over mit ansigt hele dagen. Siger, at det er resultatet af en god weekend. Hvad jeg dog ikke fortæller dem er, at den gode weekend er resultatet af én meget god aften. En af dem, som man kan mærke i kroppen flere dage efter.

Jeg havde også haft store forventninger til, at han skulle komme. Havde brugt halvanden time på langt karbad og nydt tanken om, at aftenen ville blive min. I en af hans første mails, havde han spurgt mig, hvad jeg havde lyst til. Anede først ikke, hvad jeg skulle svare, da jeg aldrig har fået spørgsmålet før. Men skrev så "oplæring". Hvis han virkelig var så god, som hans hjemmeside påstod, måtte han kunne lære mig noget.

Jeg havde også skrevet, at jeg tændte på SM, men aldrig prøvet det. Så diverse skræk- og ønskescenarier kæmpede om kap i mit hoved, da uret gjorde mig opmærksom på, at han kunne være her hvert øjeblik. Jeg stillede mig midt i stuen og ventede. Stearinlysene var tændt, playlisten med den lækre musik sat på og trusserne taget af under min låkorte kjole. En irrationel tanke for igennem mig. Hvad hvis han vendte om i døren, når han så mig, eller kemien slet ikke var der. Det ringede på døren.

I døren stod en høj, flot fyr med et stort smil. Han havde et lille glimt i øjet, der fik temperaturen til at stige. "Hej, hvor ser du dejlig ud". Jeg blev lidt usikker, for der står sgu ikke noget i Emma Gad om, hvordan man siger hej til en Konepasser. Han havde på forhånd bedt mig om at have kold hvidvin klar, så jeg rakte ham hurtigt et glas af den nyindkøbte Moscato Banrock Station. Måtte dog hurtigt sande, at det ikke var en hvidvin, men han blev dog glædeligt overrasket.

I stuen fik han øje på mit verdenskort. Vi talte lidt om verden og alle de steder, man godt ved, man aldrig kommer hen. Jeg kiggede ham i øjnene og prøvede at kysse ham. Men han rykkede tilbage og smilte. Ahahah... Havde lige der glemt, at jeg havde skrevet, at jeg ikke ville have min vilje. Til sidst fik jeg dog det tiltrængte kys. Et langt lidenskabeligt kys, som ville være gået direkte i mine trusser, hvis jeg havde haft nogen på. Vi endte på min seng, hvor vi lå og kyssede. Blev så opslugt af situationen, at jeg var lige ved at glemme, at jeg gerne ville gøre modstand.

Jeg prøvede at skubbe ham væk, men hans stærke krop holdt mig fast. "Det nytter ikke noget at stritte imod. Du slipper ikke." Måtte opgive, men bed ham lidt i læben for at vise min tilfredse utilfredshed. Så rejste han sig fra sengen og hentede den medbragte pose. Fra den stak enden af en pisk op. Jeg smilte ved tanken om den halvsynlige pisk i gadebilledet. "Jeg har taget lidt ting med, som vi aftalte." Op af posen trak han et par manchetter, som han gav mig på. "Sæt dig på knæ på gulvet." Jeg gjorde, som han sagde. Så gav han mig bind for øjnene og bandt mine hænder sammen på ryggen og gav mig en pude under knæene.

Så sad jeg der ude af stand til at bevæge mig eller se. Men jeg kunne høre ham tage tøjet af. Kunne dufte ham. "Åben munden." Jeg gjorde, som der blev sagt og fik hans pik i munden. Jeg begyndte at sutte, men da jeg aldrig havde prøvet det før, begyndte han hurtigt at give mig gode råd. "Vil du gerne have hænderne fri?" Det ville jeg gerne og fik dermed lidt mere frihed til at tilfredsstille ham. "Twist lidt med hånden, kig mig i øjnene, tag hårdere fat." Det blev multitasking på højt plan. Men det var tydeligt at mærke, når jeg gjorde noget rigtigt, og det var super fedt.

"Hvor er du lærenem." Opdagede lige der, at det er svært at sutte pik og stor-smile samtidig. Han blev ved med at guide mig, og jeg fik lov til at teste nogle forskellige ting af. "Hvor er du dygtig!" Var også ret godt tilfreds med egen indsats.

Da jeg havde været igennem alle basis-trickene hentede han posen frem igen. Han viste mig tre piske, og hvad de gjorde. "Er du frisk på at få et gag på?" Tøvede lidt, men lod nysgerrigheden vinde. "Læg dig på alle fire i sengen." Jeg gjorde, som han sagde. Han aede min røv og lod hånden køre op imellem mine ben. "Du er jo sjaskvåd." Jeg kunne ikke andet end nikke bedende. Første slag ramte hurtigt derefter. For hvert slag blev min vejrtrækning mere og mere tung. Det gjorde ondt og godt på samme tid. Jeg var så liderlig, at jeg kun kunne tænke på, at jeg ville have ham.

Til sidst lod han mig få det, jeg virkelig sukkede efter. Jeg lå stadig på alle fire, da han lod sin pik støde ind i mig. Han hev mig i håret for at have bedre styr på mig og jeg nød det til fulde. Nød at blive fyldt ud af ham, blive kontrolleret af ham. Han lagde mig på ryggen og stødte rytmisk ind i mig, som om han aldrig havde lavet andet. Det var så godt, så det næsten blev for meget af det gode.

Vi lå lidt og slappede af. Så begyndte jeg at give ham et handjob, for jeg ville se ham komme. Orgasmen sneg sig langsomt ind over ham, og hans blik blev fjernt. Han kom ud over mig i en orgasme, der et øjeblik havde den fulde magt over ham.

Bagefter sad vi og snakkede på sengen og delte resten af vinen. Det var fedt at vende tingene med ham. Det gjorde, at jeg lærte endnu mere. Fordi rammerne var aftalt på forhånd var der ingen pinlige øjeblikke eller misforståede forventninger. Jeg følte mig i fuldkommen trygge hænder, og der var da heller ikke gået lang tid, efter han var gået, før jeg tænkte, hvordan man skaffer et ti-turskort.

Kvinde - 25 år